Læs

Nye danske kartofler, med urter og sommergrønt

Nye danske kartofler, med urter og sommergrønt

Jeg er pænt træt af kogte kartofler. Jeg kommer fra et hjem, hvor vi altid har spist rigtig gammeldags dansk mad. Dermed også mange kogte kartofler. Jeg synes de er kedelige og smagsløse. Min kæreste elsker til gengæld kogte kartofler og er meget ked af, at jeg aldrig gider lave dem. Jeg har dog fundet en måde at elske dem på alligevel, som er rimelig simpel. Den tænkte jeg at jeg ville dele med jer her (Selv tak) 😜 – vejret i øjeblikket indbyder jo også rigtig til sommermad 🙌

 

Du skal bruge (til 2-3 personer):

400-500 gram små nye kartofler
5 radiser
1 rødløg
3 spsk. rapsolie
Lidt dild og purløg
Salt
Saften af en halv citron


Kog kartoflerne i ca. 12-15 minutter (det kommer lidt an på størrelsen af dem). Si vandet fra og lad dem køle af til de er let lune. Hak radiser, rødløg og krydderurter og put dem i en skål sammen med kartoflerne. Hæld olie, citronsaft og salt over blandingen, rør rundt og server. 

Det virker måske meget banalt, men det pifter virkelig kartoflerne op, når man tilsætter en nogle lækre urter og grøntsager til dem – og så er det bare super nemt at lave og oser langt væk af sommer. Server evt. en god bøf og smørstegte asparges til – velbekomme 😋🤗


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG