Læs

Søstre støtter syge børn ved at bestige Kilimanjar...

Søstre støtter syge børn ved at bestige Kilimanjaro

To søstre fra Fuglebjerg vil bestige Afrikas højeste bjerg for at samle penge ind til aktiviteter for indlagte børn på landets hospitaler.

De to søstre Anna Sofie og Caroline Elsner, på henholdsvis 23 og 19 år, har sat sig et et mål. De vil bestige det verdenskendte afrikanske bjerg Kilimanjaro, for at rejse penge til Børneulykkesfondens projekt Legeheltene.

Før de kan tage afsted, venter der dog mange måneders træning, bl.a. ved at gå ture rundt om Sorø Sø. Derudover er der brug for en masse cardio -og styrketræning. Søskendeparret er klar over, at det er nødvendigt at have en god fysik for at kunne klare sådan en tur.

Anna Sofie og Caroline Elsner skal rejse sammen med 48 andre, som en del af velgørenhedsprojektet Climb For Charity. Målet er at fuldføre den godt 35 km lange rute op af bjergets side, og til sidst nyde en solopgang på toppen. For hver højdemeter søskendeparret når, kan private eller virksomheder donere et valgfrit beløb. På den måde håber de to kvinder at samle et betragteligt beløb, som kan videregives til Børneulykkesfondens projekt Legeheltene.

Indtil videre har de to kvinder samlet 11 sponsorerer som donerer samlet 22.000 kr – hvis altså begge kvinder når toppen af det afrikanske bjerg.

” Det er et mega godt formål at kunne samle penge ind til syge børn. Så de syge børn kan få det bedre, mens de er indlagt, siger Anna Sofie Elsner.

Ja, samtidig med at det er en stor personlig udfordring, så er det også fedt, at man kan hjælpe andre samtidig, siger Caroline Elsner.”

Dette fortæller Anna Sofie og Caroline Elsner til TVØST.

Søskendeparret har valgt Legeheltene som det projekt de gerne vil rejse penge for, på grund af det gode formål som projektet har. Projektet arbejder med at aktivere og skabe leg for indlagte og syge børn på landets hospitaler. Indtil videre er Legeheltene kun i Aarhus, Odense og København, men med søskendeparrets hjælp kan de støttet projektet med at blive videreført til flere hospitaler.

For at donere eller støtte søskendeparret i deres rejse for at hjælpe syge børn, kan du følge linket her. Der kan man også se hvor mange donationer de har modtaget, og hvor mange penge de har rejst(indtil videre) til det gode formål.

Kilde: TVØST


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG