Læs

Slagelses skoler mangler digitale antimobbestrateg...

Slagelses skoler mangler digitale antimobbestrategier

11 ud af 21 skoler i Slagelse Kommune kigger nu deres strategi mod mobning igennem – seks skoler mangler en digital mobbe-strategi den er på vej, fremgår det i et notat fra børn – og ungeudvalget.

Det har siden 2009 været et lovkrav, at alle folkeskoler skal have en strategi mod mobning. Og den 1. august 2017 blev det et krav, at både grundskoler og ungdomsuddannelser skal fastsætte en anti-mobbestrategi – samt der skal udarbejdes en strategi mod digital mobning.

Hos Red Barnet mener de, at det er essentielt for de danske skoler at have antimobbestrategier, også indenfor digital mobning. Disse strategier bør revideres årligt, så de er opdateret på den fysiske og digitale virkelighed som børn og unge færdes i.

Specielt den digitale bør der fokuseres på, da internettet og de sociale medier, befinder sig i evig forandring. Størstedelen af børnene i nutidens Danmark er ‘digitalt indfødte’, og derfor bør skolerne have en klar og revideret antimobbestrategi til at forebygge og bekæmpe mobning – også digitalt.

Hos Red Barnet søsatte man i 2016 projektet “DropMob”, som er et værktøj til de danske skoler, så de kan skabe en klar antimobbestrategi. Ekspert i forebyggelse og bekæmpelse af mobning Naja Kinch Holm fra Red Barnet mener, det er vigtigt, at skolerne har en klar strategi.

“En anti-mobbestrategi skaber en fælles retning, så der er et fælles mål for både forældre, ledelse og eleverne,” fortæller hun.

For mere info omkring projekt “DropMob”, klik på linket nedenunder.

 

Kilde: sn.dk & Red Barnet 

 


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG