Æggejagt hos Moster Signe

Nu står påskeferien for døren, og derfor slår Moster Signe dørene op for en hyggelig begivenhed i påsken for børnefamilier i Slagelse og Roskilde

Moster Signe-butikkerne i Slagelse og Roskilde, indbyder til æggejagt tirsdag d. 27/3 kl 10-14. Alle børn ifølge med en voksen er velkommen. Dagen vil stå på æggejagt, hvor de yngste skal ud og finde æggene som er gemt. Andre æg skal vindes ved hjælp fra omkringliggende butikker.

Når æggejagten er gennemført, byder Moster Signe på saftevand og sodavand samt muligheden for at farvelægge de æg som er blevet fundet. De farvelagte æg skal derefter tørres og bruges til at pynte i butikken. Man kan komme og hente de æg man selv har farvelagt i butikken fra d. 31/3 til og med d. 7/4.

Så tag familien med og børnene i hånden, og deltag i en festlig påskebegivenhed for børn og barnlige sjæle.

For mere information om begivenheden, gå ind på Moster Signe’s facebook-side eller klik på det nedenstående link.

Kilde: ditslagelse.dk


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG