Læs

Mejsners Bageri åbner ved Slagelse Station

Mejsners Bageri åbner ved Slagelse Station

Mejsners-ejere vil åbne egnens største bagerbutik  med tilhørende café ved Slagelse Station.

Selskabet bag Mejsners-kæden MBC+T Engros ApS, ser frem til at åbne den nye bagerbutik engang i maj – der er dog ingen fastsat åbningsdato endnu. Forretningen vil være beliggende i den højre side af Stationsbygningen, som i et godt stykke tid har stået til udlejning.

Bagerforretningen vil indeholde en café/konditori. Derudover satser butikken også på at kunne sælge kaffe to-go, til de kaffehungrende pendlerne som kommer ind og ud af byen. Butikken vil åbne et vindue ud mod perronen, hvor kunder kan købe deres kaffe på farten.

“Det bliver et klart løft af stationsbygningen, og vi kommer til at tilbyde kunderne noget, de ikke har fået før”, siger direktør Carsten Forsberg til sn.dk.

På sigt regner selskabet med at butikken kan udvide deres forretning med catering, så det er muligt for pendlere og andre kunder, at bestille varer og goodiebags på forhånd – eksempelvis så det står klart når de kommer ind med toget.

Lokalerne i Stationsbygningen svarer til ca 1000 kvadratmeter, fortæller selskabet til sn.dk. De kvadratmeter som ikke bliver brugt til bagerforretningen, bliver lejet ud til andre iværksættere og virksomheder.

Eksempelvis rykker sundhedshuset PassuSego fra Trelleborg til Slagelse Station, hvormed der bliver både træning, kropsterapi-behandlinger og andet i de tilstødende lokaler.

Samtidig vil en række af de tidligere DSB-kontorer på øverste etage blive forvandlet til konferencelokaler og rum for iværksætteri.

Kilde: sn.dk

 


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG