Smagfulde kyllingedeller

Normalt synes jeg at kylling er ganske smagløst og jeg har flere gange forsøgt mig at lave kyllingedeller, hvor resultatet har været yderst skuffende. Det er dog endelig efter mange forsøg (!!!) lykkedes mig at finde en måde at lave dem på, hvor de rent faktisk smager af noget. Succeser som dette er ikke noget jeg synes skal gå i glemmebogen, så derfor deler jeg opskriften her så andre evt. også kan få glæde af den  😉
Det er en dejlig nem og sund hverdagsret og med nogle ovnbagte kartofler og en salat til, går man ikke helt galt i byen. Salaten kunne evt. være denne Rødkålssalat med honningristede valnødder. De kan sagtens fryses, så man kan vælge at lave en ekstra portion, så man har lidt nem restemad liggende til en travl dag

Det skal du bruge:

1 pakke kyllingefars
3 forårsløg
2 æg
1 løg
1/2 tsk. tørret chili
1 spsk. tørret basilikum
2 spsk. rød pesto
2 spsk. hvedemel
Salt og peber

Fremgangsmåde:
Hak løg og forårsløg og put det i en skål sammen med de øvrige ingredienser. Bland farsen godt sammen og lad den gerne stå og trække i en halv time på køl. Form farsen til deller med en ske og steg dem på panden i olie eller smør.

Velbekomme 🙂


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG