Nyt crossfit-mekka i Slagelse

Søndag d. 4.Marts åbnede det nye crossfit-center Vidar Crossfit. Det nye crossfit-mekka på 520 lagerkvadratmeter er beliggende i Slagelse på Nordvej 4.

Vidar Crossfit er blevet mødt med en masse støtte og opbakning fra medlemmer og frivillige. Ca. 70 personer har hjulpet med at istandsætte og klargøre den store lagerhal i weekenderne op til åbningsdagen. Lagerhallen er holdt i et råt look, som passer til den fysisk udfordrende træningform som Vidar Crossfit udøver.

Iværksætterne bag Vidar Crossfit er seks tidligere medlemmer hos Fabrikken på Ndr. Ringgade – heriblandt tidligere crossfit-træner Glen Yong Paulsen. Glen Yong Paulsen blev opsagt fra sin stilling som crossfit-træner hos Fabrikken i midten af januar – opsigelsen blev startskuddet for igangsættelsen af drømmen om Vidar Crossfit. En drøm som blev til en realitet, med hjælp og støtte fra medlemmer og frivillige.

” Det er nogle rigtig fede rammer, og vi håber selvfølgelig at kunne skabe et sted for alle, hvor vi bibeholder holdånden”fortæller Glen Yong Paulsen til Sjællandske.

For information om priser, tidspunkter, hold eller andre spørgsmål, følg Vidar Crossfit på facebook.

Kilde: sn.dk


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG