Bæredygtig gallakjole

Bæredygtig gallakjole til Les Lancier på Slagelse Gymnasium

I år kunne der til Slagelse Gymnasiums festlige gallaaften, opleves en redesignet gallakjole.
Det er Younik´s første ”Green Galla”, som er designet af Suvi Tikkanen fra Sorø Fri Fagskole.

Kjolen er lavet i en vinrød silke, 7 meter smuk blonde og en nederdel. Alt sammen leftover materialer som nu kommer til sin ret igen. Silken har ligget de sidste 10 år på skolens lager og den smukke blonde, var det sidste på rullen og havde fejl, så den kunne ikke sælges. Den var nu endt i Det Lille Stofhus, som donerede den til projektet.

Det er en stor oplevelse at få en kjole designet til sin egen figur og få indflydelse på, hvordan den skal sidde og se ud. Det øger ens forhold til kjolen, og dermed får man måske brugt den flere gange, hvilket er bæredygtigt.

Når kjolen ikke længere bruges, så bliver den en del af deres Recycling System, hvor den enten redesignes, gives til en anden eller går til secondhand.

Hvad omhandler projektet Younik?

Det handler om at sætte fokus på bæredygtig mode, og vi har flere “From Fashion 2 Green Fashion” aktiviteter i gang, bl.a. det lokale Trendsetter 2018 og YounikOne med unge designere. Vi sætter også fokus på de lokale kreative uddannelser, bl.a. Ung Slagelse og Sorø Fri Fagskole.

Har du lyst til at høre mere om Younik Fashion så kan du se mere på deres facebook side https://www.facebook.com/Younikfashion/ eller deres hjemmeside www. Gaialight.org.

Du kan også følge dem på  Instagram – Younikone.

*Billeder er fra Mette Fabel


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG