Læs

Pirateri i Cirkusland

Pirateri i Cirkusland

I Cirkusland har der i de sidste tre år været westernstemning med indianerprinsesser og høvdinge. Når de åbner op igen til sommerferien er westerntemaet udskiftet med pirater. Det skriver sn.dk.

Det er Suzanne Berdino, der er daglig leder af Cirkusland, der fortæller om temaskiftet i Cirkusland.

Suzanne forklarer, at de sidste tre års tema har fungereret rigtig godt, men at det er et tid til skifte både for publikums og de ansattes skyld.

Det betyder, at blandt andre søløverne skal svømme rundt i et piratland og ikke et westernunivers. Derudover skal der både laves nye aktiviteter, shows og nye kostumer til alle ansatte og aktører.

Suzanne Berdino kan ikke afsløre alt endnu, men hun kan fortælle, at der kommer til at være et stort stunt-show med piratkampe. Og så kommer der til at være levende kvælerslanger til et show.

På trods af slangerne, lover Suzanne, at det ikke bliver uhyggeligt, fordi – som hun tilføjer – så er Cirkusland især for de mindste.

Cirkusland åbner igen med det nye pirattema den 7. juli, og 2018-sommersæsonen varer frem til 12. august.

Der er således også åbent i efterårsferien og igen i vinterferien.

Slutteligt kan Suzanne Berdino fortælle, at der vil blive plads til et lille western-område, og der vil blive fejret 250-års-jubilæet for cirkus i Danmark.

 

Kilde: sn.dk.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG