Rangliste over skoler er misvisende

Patrizia Guastella Lindstrøm, der er skoleleder på Landsgrav Friskole mener, at der er mindst to store problemer ved den ranglistning af kommunens skoler, der er for nyligt er foretaget.

Det er tænketanken Cepos, der har foretaget den udskældte test.

Patrizia Guastella Lindstrøm mener for det første, at ranglisten uden tøven bliver taget for en objektiv gyldig måling af skolernes kvalitet.

Derudover mener hun, at det ikke er sikkert, at alle skoler stræber efter at placere sig højt på netop den rangliste. Sådan skriver hun i et længere skriftligt indlæg til Sjællandske.

Kritik mod Søndagsavisen

Det er Søndagsavisen mindre neutrale omtale, der vækker opsigt hos Patrizia.

»Slagelse-skoler hænger med effekt« lød overskriften på den ene side, mens man på den anden kunne læse, hvordan kommunens topscorer Dyhrs Skole var nået frem til det gode resultat. Journalisten afsluttede med følgende pointe: »Det er at håbe, at Slagelses øvrige skoler og skolevæsen kan bruge ting herfra og tage ved lære af eksemplet«, skriver Landsgrav-skolelederen ifølge sn.dk.

Patrizia Lindstrøm understreger dog, at undersøgelsen også er god, fordi den gensidigt mellem skolerne kan inspirere. Hun vil derfor ikke underkende de skoler, der ligger højt på listen.

For Patrizia handler det blot om, at erkende, at det for de mindre skoler svinger mere fra år til år end på de større skoler. Fx lå Landsgrav Friskole nummer 11 ud af 19 i år, mens de sidste år lå nummer fem.

Misvisende og uanvendelig

Patrizia Lindstrøm synes ikke, at ranglisten tydeliggør, at 85,7 procent af alle skoler faktisk ligger statistisk signifikant på sammenligneligt niveau i forhold til deres socioøkonomiske reference.

Derfor mener hun, at konklusionen må være, at Cepos’ rangliste er uanvendelige, måske endda misvisende.

Hun vil gerne påpege, at der er andet end karakterer, når det kommer til om ens barn klarer sig godt gennem uddannelsessystemet og gennem livet i det hele taget.

Peter Allerup, der er professor i pædagogisk sociologi retter også kritik af Cepos-undersøgelsen.

Kritikken bør rettes mod de fejlagtige statistiske beregninger, som fører til fortolkningen af de såkaldte skoleeffekter, skriver Peter Allerup i et indlæg i netmediet Altinget.

 

Kilde: sn.dk.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG