Hvor skal vi hen, du?

Husbond og jeg går og drømmer om at købe et hus – en dag. Vi elsker vores lille skovhus, men det er et udlejningshus, som vi kommer til at vokse ud af på et tidspunkt. Og hvad gør man så?

Tanken om huskøb har nok også en del at gøre med, at det gik op for os at Ældsten skal i skole om 2,5 år. Det er jo helt sygt og i øvrigt lige om lidt. Tanken var egentlig at vi gerne ville have fundet vores permanente hjem inden Ældsten skal i skole, men helt ærligt, så ser det sort ud lige nu. Vi bliver nemlig ramt af den der 5% regel + vi har noget studiegæld.

Der er simpelthen no way vi både kan spare 70.000 – 100.000 sammen, betale af på vores gæld og stadig leve. Vi prøver naturligvis, men det går langsomt. Vi lever i forvejen ikke blæret, men har alt hvad vi skal bruge. Husbond har taget noget ekstraarbejde for at generere bare lidt ekstra penge og jeg ville ønske jeg kunne gøre det samme. Men det er svært at få ekstrajob som lærer, når den anden forælder har skiftende arbejdstider. Ideelt set kunne jeg sidde herhjemme og blive betalt for at skrive, men det er vist ikke den slags jobs, der hænger på træerne. Åh, ak og ve, altså.

 

Men det jeg egentlig ville skrive om, var tankerne om hvor vi skal bo (i en hypotetisk situation, hvor det var en mulighed)

Slagelse – Korsør – Sorø?

 

Vi har for nyligt fået øjnene op for Korsør og de mange tilbud den by har: skov, vand, indkøb, havnemiljø og sidst men ikke mindst: BILLIGE huspriser! Det der trækker lidt ned eller ihvertfald gøre os usikre på Korsør, er at vi intet netværk har. Derudover virker det til at Korsør har lidt af et rygte for at være en død by når man taler med folk fra Slagelse, men det virker da umiddelbart ikke sådan? Eller er det bare mig? Altså jeg tænker at som i en hver anden havneby er vinterhalvåret stille og sommerhalvåret travlt? Anyway, så skræmmer det husbond mere end det skræmmer mig. Jeg er solgt til tanken om at drengene ville kunne cykle i skole og at have vandet så tæt på.

Vi har boet i Slagelse by i omkring 6 år og kender byen godt. Vi har venner der, og vores job er der. Der er jo også masser af muligheder som Vestsjællandscentret, biografen, musikhuset.. Men det er dyrt. Og jo dyrere et hus er, jo mere skal vi lægge i udbetaling og det er det, der er vores problem lige nu. For det er jo ikke “kun” de 5% der skal spares op, det er også udgifterne til advokat, tinglysning og hvad det nu alt sammen hedder.

Vores sidste by er Sorø. Husbond er vokset op der, og begge vores mødre bor i byen = mulighed for at drengene selv kan cykle rundt og gå på besøg, når de er gamle nok til det. Udmærkede skoler, fantastisk natur, kort til arbejde. Igen er det her hvor huspriserne spænder ben. “Problemet” er, at folk bliver i Sorø, når de først er flyttet dertil. Det vil sige at en del hus bliver brugt af seniorer, og når de kommer til salg kan man ikke sparke sig frem for Københavnske børnefamilier, der gerne vil på landet.

Men indtil videre så er det hele drømmerier og tankespind. Desværre. Men vi bliver nødt til at finde et mål, en vej vi gerne vil gå, inden for rimelig kort tid. Vi ønsker at bosætte os fast i den by, hvor vores børn skal i skole og det er altså inden for de næste 2 1/2 år. Avs.

 

I er meget velkomne til at dele erfaringer og/eller holdninger i kommentarsporet! Kunne virkelig godt tænke mig at høre, hvad I derude tænker – del, del, del!

 

– Sarah


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG