Læs

Nye sporvogne under Storebæltsbroen

Nye sporvogne under Storebæltsbroen

Spritnye sporvogne er netop taget i brug på Storebæltsbroen. Vogne, der kører lige under vejbanen hvor bilerne kører.

De nye sporvogne bruges til at fragte personale, materiale og værktøj frem og tilbage, så broen løbende kan vedligeholdes.

Projektleder fra Sund & Bælt Holding A/S, Christian Skovgaard Andersen udtaler følgende til TV 2 Fyn:

“Det er sådan set en Tesla på skinner, hvis vi skal være lidt frække, men vi kan ikke køre helt så hurtigt. Tophastigheden er omkring 14 kilometer i timen”

De nye sporvogne skal erstatte de gamle nedslidte vogne, som har været i brug siden Storebæltbroens åbning i 1997. De nye gule vogne er 5,5 meter lange og vejer samlet 1,8 ton. De kan fragte to personer ad gangen og op til 25 kilo værktøj og udstyr per vogn. Derudover har hver vogn også en ‘trailer’ tilknyttet som skal fragte tungt læs. Det samme havde de gamle vogne, men de nye er hurtigere og bedre end de gamle, samt har længere batteritid. Projektleder Christian Skovgaard Andersen udtaler til TV 2 Øst.

“Funktionen er sådan set den samme. De kan fragte to personer, værktøjer og materiel. Men til gengæld kan de nye fragte meget mere. De gamle trailere kan laste 4-500 kilo, mens de nye kan laste 1.000 kilo. Så man udnytter vægtfordelingen bedre, og så kan de også køre længere på en opladning.”, siger projektlederen.

De nye sporvogne er netop taget i brug.

Kilder: TV2 Øst &  TV2 Fyn

Billede: Sund & Bælt


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG