Læs

Lopper, maling og alenetid i vinterferien

Lopper, maling og alenetid i vinterferien

NØJ, hvor er det længe siden jeg har trængt så meget til ferie, som jeg gjorde op til vinterferien (totalt løgn. Er 100% død hele ugen op til alle ferier)

Men helt ærligt, så glædede jeg mig til at kunne være lidt overskudsmor og bare være sammen med min familie. Alene det der med ikke at skulle sætte et ur om morgenen…. aaaaaah. Detaljen om at Mindsten sætter sirenen på 06.30’sharp uanset hvad, glemmer vi i et øjeblik.

Vi havde INGEN planer for vinterferien, og det er faktisk oftest tilfældet i vores familie. Når vi har fri, prøver vi at lave lige præcis det vi har lyst til, og det kan man ikke så godt hvis kalenderen er booket op.

Vi har lejet en stand (106, hvis du skal have noget med!) ved det nyåbnede Børneloppen i Slagelse, og vi var der lørdag morgen og sætte op. Og uden at lyve, så har vi været der hver dag siden. De er nemlig rigtig smarte (måske lidt for smarte!) og har lavet et fedt legeområde bagerst i butikken. Med måtter, skumruller, sækkestole, puslespil, telt og sådan nogle giga byggeklodser. For mine to små tromlere er det drømmen og Ældsten har helt seriøst spurgt efter at komme derud og lege hver morgen når han er stået op. Problemet er jo ikke det megafede legeområde – nej, problemet er sgu da at jeg bruger penge hver gang jeg er der! Har til gengæld også lavet virkelig gode kup.

1. køb

Levis sweatshirt (50 kr), Adidas joggingbukser (15 kr), Hummel Joggingbukser (40 kr), H&M jeans x 2 (30 kr), 2 giga legetøjsdinoer (40 kr), H&M bluse (15 kr)

2. køb

Converse T-shirt (15 kr), Turtles-våben (25 kr), 3 Turtles-figurer (30 kr)

3. køb

Junior sengetøj med Mummi (40 kr), Danefæ body (10 kr), legetøjsbil fra Cars (35 kr)

 

Det. skal. stoppe. NU!

Udover at bruge alle vores penge på lopper, så har vi været meget ude og lege. Gået ture og spist is. Været i Vestsjællandscentret hvor vi fandt et nyt legeområde, som med det samme blev godkendt.  Købt vandfarver og Ældsten har brugt timevis på at sidde og eksperimentere med pensler og vand og farver. Vi har bagt pandekager og sofahygget med film.

Indtil nu er vinterferien godkendt fra alle. Men vi skal IKKE i Børneloppen i morgen. Det er ikke dig, det er mig, okay? Mit dankort ender med at slå op med mig.

 

Kh

Vinterferie-mor

 

     


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG