Læs

Halsskov Vandsportscenter bedste renovering?

Halsskov Vandsportscenter bedste renovering?

Renoveringen af Halsskov Færgehavn er nomineret til RENOVER prisen 2018. Hvis de vinder kan de se frem til en pengepræmie på 100.000 kroner. Det skriver VD Online.

I 2016 blev det besluttet at Halsskov Færgehavn, der længe har ligget ubrugt hen, skulle genoplives.

Udviklingen af området til et vandsportscenter blev derfor igangsat. Med visionen om, at Halsskov Færgehavn i fremtiden skal være et samlingssted for en lang række forskellige vandsportsudøvere. Det skal samtidig styrke turismen i regionen.

Renoveringen skulle sikre adgang til vandet og øvrige vandsportsaktiviteter. Som et centralt omdrejningspunkt for vandsportscentret står det gule udspringstårn. Her kan du springe fra henholdsvis 4, 8 og 11 meter.

Udspringstårnet er bygget af tre stablede containere, der er placeret i et arkitektonisk udtryk. At der er brugt containere er ikke tilfældigt. Temaet for renoveringen har været at genbruge så mange materialer som muligt fra den oprindelige havn. Det betyder også, at områdets bænke består af gammelt bolværk fra færgehavnen.

RENOVER prisen 2018

Hvert år bliver Danmarks bedste renoveringsprojekt kåret, og her er Halsskov Færgehavn altså nomineret. Det er sjette år i træk, at RENOVER prisen skal uddeles til et renoveringsprojekt i særklasse.

Renoveringsprojekter kan indstilles indtil d. 1. marts på www.renover.dk. Kort efter tidsfristen vurderer nomineringsudvalget alle de indstillede projekter og beslutter, hvilke projekter der skal nomineres til prisen. Vinderen kåres ved en prisfest i København i august 2018.

 

Kilde: VD Online.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG