Storebæltsfærge stadig sejlende

Formanden for Mercy Ships i Danmark, Jens-Erik Engelbrecht, besøgte forleden Sct. Georgs Gilderne i Slagelse. Her fortalte han om Mercy Ships’ arbejde i Vestafrika.

Mercy Ships er en international humanitær hjælpeorganisation grundlagt i Schewiz i 1978. Organisationen arbejder med basis fra hospitalsskibe i Vestafrika. Her bliver der givet gratis lægehjælp til verdens fattigste gennem sundhedsydelser og livsforvandlende operationer. Det skriver sn.dk.

Det betyder, at et skib er udstationeret i 10 måneder, når Mercy Ships indgår en aftale med en regering. At det er 10 måneders udstationering skyldes, at patienterne, der opereres på hospitalsskibene ofte kræver genoptræning og efterbehandling.

Alle medarbejderne om bord på skibene arbejder frivilligt og uden løn. Der er 450 medarbejdere om bord. Dog er varigheden af et ophold for en frivillig forskellig, så organisationen råder over cirka 2000 medarbejdere.

Storebæltsfærgen kom ind i billedet, da Mercy Ships i 1998 erhvervede den tidligere jernbanefærge, Dronning Ingrid, fra Storebæltsoverfarten. Det skete ved en stor donators hjælp. Færgen blev efterfølgende ombygget til et topmoderne hospitaltsskib. Mercy Ships ‘flåde’ tæller derfor nu fire skibe, hvor man kan foretage operationer og uddanne folk fra det lokale sundhedsvæsen.

Hos Sct. Georgs Gilderne lykkedes det ved aftenens møde at samle 5.468,50 kroner ind til Mercy Ships ved salg fra aftenens kaffebord.

 

Kilde: sn.dk.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG