X Factor-deltager fra Slagelse

Både ved dette års audition, samt til 5 chair challenge i X Factor er 18-årige Marcus gået videre med et panel af begejstrede dommere i ryggen. Nu venter årets bootcamp inden vi forhåbentlig får Marcus at se til liveshowene.

Marcus Samuel Christensen Espenhain går til daglig i 3.g på Slagelse Gymnasium.

Han fortæller til VD Online, at han har spillet guitar i mange år, siden han var 9-10 år. Sangen er dog mere ny for ham. Han har kun sunget i et år. Det startede, da han var med i opførelsen af musicalen Grease på Slagelse Gymnasium.

Musikken er og har altid været en vigtigt del for Marcus. Han er blandt andet med i et lokalt band, er igen med vores året skolemusical på gymnasiet, og så går han på Slagelse Musikskole. Tilmed skriver han sine egne sange.

“Skubbet” til audition

Det var Marcus’ kæreste, der i første omgang meldte ham til auditionen. Auditionen faldt dog på første skoledag, og da Marcus’ far er gymnasielærer, så var en audition ikke på tale.

Da Marcus’ ven så fortalte om en pop-up casting, der var i Næstved, så var en audition uundgåelig. Han kom derfor til audition efter et par skub fra både kæreste og venner.

Og nu er Marcus således nået til X Factors bootcamp.

Næste afsnit af X Factor vises på DR fredag den 9/2 klokken 20. Her må vi vente i spændende og se om Marcus går videre til liveshowene.

Kom med til liveshow

Skulle du sidde med en lys til at støtte Marcus, når han forhåbentlig går videre, så er der mulighed for at komme med som publikum.

Hver mandag klokken 10 frigiver DR billetter til X Factors liveshow om fredagen. Det gør det på www.dr.dk.

De første liveshow er fredag den 23/2, så billetterne hertil bliver sat til salg mandag den 19/2 klokken 10.

 

Kilde: VD Online


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG