Livet er fedt uden sygdom

Livet er altså bare fedest, når man er rask. Rikke er tilbagevendt fra sygesengen, ikke ligefrem friskere end nogensinde før, men hun er næsten i fuld vigør igen.

Det skal jo fejres!

Derfor, som flere har bemærket i går på Facebook, så har vi været i køkkenet. Vi har bagt. SUND chokoladekage.

Den er drønlækker, det er vurderingen fra Mærk Efter.

Vil du selv kaste dig ud i en drønhamrende lækker chokoladekage, der faktisk ikke er fyldt med sukker (jeps, det findes), så er opskriften i bunden.

Og nu til Rikkes vægttab

Vi springer lige fra lækker chokoladekage til de mere barske løjer. Vægttab.

Rikke er nu nede på 76,6 kilo. Det betyder, hun har tabt sig 400 gram på 14 dage. Det er ikke imponerende, siger hun selv. Vi andre siger til hende, at hun har været syg. Sygdom = retten til at spise, hvad man har lyst til og brug for.

Faktum er, at motivationen pt en by i Rusland. Den er long gone. Mens Rikke har været syg i sidste uge har vi andre snyltet og snydt med kuren. Vi har fået bagel, pølsehorn, donuts, kanelgifler, sodavand, bland selv slik, McD. You name it, og vi har spist det. For det undskylder vi!

Nok må være nok. Vi tager alle sammen skeen i den anden hånd, og så kommer vi altså op på den kæmpe store fuldblodsvæddeløbshest igen.

I næste uge, der tager Rikke med vores to grafiske nørder Katrine og Alberte i fitness. Der skal ske noget nyt, og vi er nødt til at stå sammen i den her kamp!
Vi lover, der kommer billeder 😉

Chokoladekageopskriften to die for!

Nu tilbage til det sjove – kageopskriften.

Bund

  • 100 g. mandler
  • 15 halvfriske dadler (ca. 260 uden sten)
  • 2 små bananer (175 g. uden skræl)
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 dl ren kakao
  • 1 tsk bagepulver
  • 3 æg

Karamel (vi undlod den)

  • 15 halvfriske dadler
  • 1 spsk kokosolie
  • 2 spsk kogende vand

Sådan gør du

  1. Tænd din ovn på 175 grader
  2. Blend mandler fint
  3. Bananer og dadler (UDEN sten) blendes
  4. Så skal mandlerne, vaniljesukker, kakao og bagepulver ned i en minihakker og blendes til en ensartet masse
  5. Nu blender du æggene i masse, én af gangen
  6. Kagemassen kommer du så i en smurt form, og efterfølgende i ovnen i cirka 35 minutter.

– med karamel

  1. Når kagen er færdigbagt, skal karamellen laves.
  2. Blend dadlerne (UDEN sten) og kokosolien. Det skal være en ensartet og (nogenlunde) klistret masse.
  3. Så tilsættes det kogende vand, og der blendes til det hele er en ensartet, blød masse.
  4. Så smører du karamellen på kagen, der også kan blive drysset med hakkede mandler på toppen.

Bon appetit!

 

Skulle du være én af de få personer i hele Danmark, der ikke er til chokoladekage, så vil vi anbefale dig at springe ind på Mias blog, her har hun lavet nogle yderst lækre grove pandekager.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG