Admiral til Slagelse

Admiralen. Sådan skal det gamle Slagelse Vandrerhjem på Bjergbygade hedde, når ombygningen endeligt afsluttes sidst på året.

Forpagter og entreprenør Jens Würtz ønsker at skabe noget eksklusivt, hvorfor vandrerhjemmet vil hedde Hotel Admiralen fremover.

Jens Würtz har fulgt med i planerne om at rive Hotel Frederik d. II ned, og det betyder, at Hotel Admiralen er klar til at tage over.

Würtz bygger Hotel Admiralen i tæt samarbejde med direktør Bjarne Nielsen, Bobjani A/S, Næstved. Bjarne Nielsen står også som den reelle ejer af stedet.

I første omgang overtog de bygningerne sidste sommer. Her fik de lov til at indrette en sidefløj med boliger, der alle er lejet ud.

Udlejningen skaber det økonomiske fundament for at komme videre med planerne for at renovere hovedbygningen. En renovering, der blandt andet indebærer, at alle bygninger bliver filtset, og får samme farve som Amalienborg. Det fortæller Jens Würtz til sn.dk.

Det kalkuleres med, at der vil blive brugt mellem 11 og 15 millioner kroner i alt på byggeriet.

80 sovepladser

Arbejdet med at indrette 80 sovepladser vil gå i gang snart. Det tal kan sagtens stige, hvis behovet opstår.

Forpagter Jens Würtz kan fortælle, at der skal laves et nyt stort og indbydende glasparti og en flot reception. Derudover skal der efter planen laves en restaurant – Restaurant Admiralen. Den skal bruge til de overnattende gæster, men også til for eksempel konferencer og bryllupper.

Desuden ønsker de, at blive en del af vandrerhjemskæden Danhostel – hvis de kan nå til enighed.

 

Kilde: sn.dk.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG