Bliv tilbudsspotter

Rasmus Erichsen, der er idémanden bag “Stop Spild Lokalt” har taget et nyt initiativ i kampen mod madspild.

Han har oprettet Facebookgruppen “Spar mere spild mindre, Korsør”. Her kan byens butikker slå gode her-og-nu tilbud op. Også varer, der er ved at nå sidste holdbarhedsdato kan slås op på gruppen.

Du kan samtidig også melde dig som tilbudsspotter. Det betyder, du melder tilbage med foto eller video, når du ser gode tilbud i butikkerne.

Stop Spild Lokalt er allerede udbredt til små 100 byer rundt om i landet, og den nye Facebookgruppe er for at løfte madspildskampen endnu mere.

Gruppen er lavet for at løfte byens butikker til et bedre salg og dermed et mindre spild, siger Rasmus Erichsen til SN.dk.

Allerede nu har omkring 10 personer meldt sig som tilbudsspottere.

 

Kilde: SN.dk.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG