Læs

Morgenmadshack: Snobbet mysli med kerner og honnin...

Morgenmadshack: Snobbet mysli med kerner og honning

Så! Endnu en favoritopskrift fra den trætte mor. Jeg har verdens største morgenmadshjerte, men det betyder også at jeg ikke gider spise hvad som helst. Hvis ikke der er noget morgenmad der er nemt OG smager godt, så spiser jeg ikke noget. Eller jo, jeg skyller nemt to kopper lunken kaffe ned mellem klokken 05 og 07, men det gælder vist ikke rigtigt som mad.

Den her opskrift på granola, som jo egentlig bare er snobbet mysli, er en klassiker herhjemme efterhånden og er som sådan ingen videnskab. Du kan mixe og blande dine ingredienser som du vil, men den her altså gået hen og er den jeg er blevet forfalden til. Jeg spiser den på øko-skyr med vanilje på hverdage, og hvis jeg skal være ekstra god ved mig selv, så smider jeg et enkelt tern mørk, hakket chokolade og en skefuld crunchy peanutbutter oven i – seriølle, det smager af dessert!

Nok snak. Her er ingredienserne

Finvalsede havregryn

Honning

Dadler uden sten

Græskarkerner

Grofthakkede mandler

Hørfrø

Kokosflager/kokosmel

Sådan gør du

Hak mandlerne groft

Del dadlerne (fniiiiiiiiis) i den størrelse du synes

Sæt en stor pande på blusset og skru helt op for varmen og hæld havregryn på. Mængderne er svære, men vil dækker panden og så ca. 2 cm fra bunden

Hæld alle de andre ingredienser på panden sammen med havregrynene og rør jævnligt, så det ikke brænder på. Når havregrynene begynder at knitre, smider du en gavmild skefuld honning i midten af hele herligheden. Rør det rundt så alt er dækket. Hvis du synes det virker lidt tørt, så tøv ikke med at smide lidt mere på.

Lad det blive på panden og rør rundt i mens indtil det har en gylden farve.

Hæld blandingen ud på et stykke bagepapir til afkøling. Sørg for at røre i blandingen en gang imellem mens det køler, så du ikke ender med én stor klump granola.

Det var det! Du kan opbevare den fancy mysli en lufttæt beholder eller patentglas i op til 14 dage – men jeg lover dig, at så lang tid holder den ikke.

 

God fornøjelse!

 

 


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG