Læs

Politiet tilkaldt til utilfredse svømmere

Politiet tilkaldt til utilfredse svømmere

Forleden blev politiet tilkaldt til Korsør Svømmehal, fordi to svømmere var så vrede og utilfredse, at de ikke ville følge personalets anvisninger. Det skriver SN.dk.

De to svømmere var stærkt utilfredse med, at hjemmeværnet brugte to baner til at svømme i. Således måtte politiet tilkaldes.

Det kan teamleder i svømmehallen Ronni Erling Børgesen bekræfte over for Sjællandske, da det var ham, der ringede til politiet.

Begge var særdeles uforskammede både over for min kollega og mig. Den ene forlangte pengene tilbage, hvilket jeg sagde ok til, hvis han forlod svømmehallen, men den anden ville ikke flytte sig. Da hjemmeværnet hoppede i vandet, begyndte han bevidst at svømme ind i dem. Han nægtede fortsat at forlade de to baner, som de godt 15 fra hjemmeværnet var tildelt. Derfor kontaktede jeg politiet, hvilket jeg sagde til ham, fortæller Ronni Erling Børgesen.

Hjemmeværnet i svømmehallen på forsøgsbasis

Hjemmeværnet har på forsøgsbasis fået et par baner hver torsdag aften, hvor de kan låne banerne.

På trods af det, kan teamlederen Ronni Erling Børgesen berette, at der var masser af plads i svømmehalen til de andre gæster.

Alligevel besluttede den ene af de to mandlige svømmere, at han ville chikanere hjemmeværnet ved bevidst at svømme ind i hjemmeværnsfolkene.

Da manden fandt ud af, at ordensmagten var tilkaldt, faldt han mere til ro og forlod svømmehallen med en stribe ubekvemsord. Ronni kunne derefter kontakte politiet, så de nåede aldrig fysisk frem.

Den 40-årige kan nu se frem til en tidsbegrænset karantæne fra svømmehallerne, hvis han dukker op igen.

 

Kilde: SN.dk.

 


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG