En (u)heldig kartoffel

Kender du det, at du opdager, at lige netop din favoritspise er giftig og overordentlig farlig for din krop? At den vil forkorte dit liv med mange år for slet ikke at tale om, at den vil give dig kvaler i den korte levetid, du pludselig har tilbage? Faktisk kan du sidde med en følelse af, at du skal være overordentlig lykke over, at du overhovedet er i live.

Jeg oplevede det for nogle år siden, hvor kartofler blev udråbt som giftstof nr. 1 på listen over alle basis levnedsmidler i danskerne kost. Jeg blev faktisk ret ked af det, for jeg elsker kartofler i næsten alle afskygninger. Opråbet kom fra forsiden på en af formiddagsaviserne, hvor advarslen var et lille udpluk af en omfattende rapport, som ikke blev beskrevet i store vendinger, men kogt ned til en søle bemærkning. Hovedpointen i rapporten var, at grønne kartofler er skadelige, ikke kartofler som almindelighed, men dette fortalte artiklen ikke noget om.

Kartofler og overvægt

Forbruget af kartofler er faldet gennem de seneste år på bekostning af ris, pasta og nudler, som virkelig har vundet indpas i danskerne kost. Dette kan man godt være lidt skeptisk overfor, for i og med indtaget af kartofler er faldet, har man set en stigning i antallet af fede fejlernærede mennesker. Nu kan man vælge at koble de to faktorer over en bred kam, men det er selvfølgelig ikke hele sandheden om tendensen til overvægt hos den danske befolkning. Faktisk er knap halvdelen af voksne danskere moderat til svært overvægtige (BMI over 25) hvoraf næsten 15% er svært overvægtige (BMI over 30).

Med så stor en del af befolkningen, der kæmper med at finde tøj, der sidder godt, er det klart, at der er et marked for ”lette løsninger”, der virker – i hvert tilfælde på papiret.

LCHF (low carb high fat) er et eksempel på en kur, hvor så meget kulhydrat som muligt skæres væk. Det er i princippet fint nok, hvis vi ser på typen og mængden af kulhydrat, men det er bestemt ikke altid en god ide at forårsage dette næringsstof, som kroppen, på trods af alle advarsler i kuren, har brug for.

Begræns hellere de hurtigt optagelige kulhydrater

Indtaget af de hurtigt optagelige kulhydrater som sukker (fra f.eks. slik, is, kager, chokolade), hvidt brød (læs f.eks. toastbrød, franskbrød, rundstykker) og almindelig pasta og hvide ris bør begrænses, det er der ingen tvivl om. Disse let omsættelige kulhydrater bør indtages i meget begrænsede mængder og skal ikke være en del af basiskosten, som det desværre er blevet hos mange. Det er lidt som at tisse i bukserne at indtage dem. De giver en kort mæthedsfornemmelse, så er du sulten igen. Og så har jeg slet ikke nævnt hverken kalorieindhold eller påvirkning af blodsukkeret.

Måltidsforsøg har vist, at kartoflen er et af de levnedsmidler, der mætter mest. Den er faktisk ret kalorielet med omkring 80 kcal pr. 100 g, hvilket gør den til en fantastisk mæthedsregulator på din tallerken, dette skyldes blandt andet den gode mængde kostfibre, der findes i rodfrugten.

Kartofler indeholder en stor mængde C-vitamin, der fremmer optagelsen af jern, som du finder i kødet, du spiser som tilbehør. Vitaminet styrker desuden dit immunforsvar og udsætter hudens ældning. En langt række mineraler, som kalium, calcium (kalk), magnesium og zink får du let tilført, hvis du er kartoffelspisende. Mineralerne spiller en rolle for blodtryk, energiomsætningen, knoglerne, muskler og mange andre processer i kroppen.

‘Stivelsesforskrækkelsen’

Men hvorfor fraråder mange kure så kartofler. Det er her nærliggende at kigge på, hvordan kartoflen tilberedes eller hvad den serveres sammen med, hvis man taler om, hvorvidt rodfrugten er ”skadelig”/tilladt eller ej. Nogle kartoffelretter har så højt et energiindhold, at det ikke er tilrådeligt at kaste sig ublu over herlighederne. Her er der tale om retter som flødekartofler (11 g fedt pr. 100 g), pommes frites (19 g fedt pr. 100 g) og kartoffelchips (34 g fedt pr. 100 g) og visse ovnklare kartoffelprodukter fra frysedisken. Holder du disse produkter op mod en kogt eller bagt kartoffel (0,3 g fedt pr. 100 g) er der væsentlig forskel i energitætheden og dermed rimelig god grund til at prise dens tilstedeværelse på middagsbordet.

Den stivelsesforskrækkelse, der hersker i mange kure, skal ikke gå ud over kartoflen, der indeholder så mange kvaliteter, som vi danskere bør læne os op af i den fornuftig kost. I stedet er det væsentligt at kigge på, hvad du spiser til dine kartofler. Hvor svært skal det være at spise? Hvis du vil tabe dig, kunne du starte med at spise mindre portioner.

Stop det nu!!!! Stop op og mærk efter!!! Brug din sunde fornuft!!!

Husk, at du ikke skal spise til du er stopmæt, men til du ikke er sulten mere.

 


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG