Læs

OPDATERET: Efterlysning: 14-årig pige fra Korsør i...

OPDATERET: Efterlysning: 14-årig pige fra Korsør ikke set siden lørdag

Opdateret

14-årige Alexandra er tirsdag klokken 13.08 fundet i en narkolejlighed i Slagelse. Det var efter et tip fra andre unge mennesker. Det skriver SN.dk.

På Facebook gav hun udtryk for ikke at være videre tilfreds med at være fundet.

På politistationen i Slagelse blev hun mødt af kommunens sociale myndigheder og hendes mor, da der ifølge politiet er tale om en social sag.


Politiet efterlyser nu en 14-årig pige, der har været forsvundet siden lørdag.

Der er tale om 14-årige Alexandra Rasmussen fra Korsør, som har været forsvundet siden lørdag den 13. januar.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er nu derfor gået ind i sagen, og efterlyser altså Alexandra.

Vi leder efter hende i den henseende, at hun ikke er taget derhen, hvor hun har fortalt sin mor, at hun er taget hen, siger Bo Georg Petersen, vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge moderen skulle Alexandra besøge nogle veninder, hvor hun dog aldrig dukkede op. Derfor kontaktede pigens mor Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi mandag aften klokken 21.00, med henblik på at få hende efterlyst.

Bo Georg Petersen understreger, at intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag. Han forsikrer, at der ellers var blevet sat det helt store i gang.

Signalement

  • 140 cm. høj
  • Almindelig af bygning
  • Rødt langt hår
  • Sort strikkehue
  • Mørksort tynd jakke
  • Hvid T-shirt med motiv
  • Sorte jeans med to huller på hvert knæ
  • Sorte sko med hvidt motiv
  • Bar en sort skuldertaske

Lokalpolitiet i Slagelse oplyser til Sjællandske, at de har en stærk formodning om, at hun er stukket af og kan være taget til Fyn.

Alexandra Rasmussen blev sidst set lørdag aften klokken 22.25 i det centrale Korsør.

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

 

Foto: Rigspolitiet
Kilde: SN.dk.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG