Læs

Livet er fedt: Begynderheld eller blærerøv?

Livet er fedt: Begynderheld eller blærerøv?

Okay  – så de første 5 dage af Rikkes slankekur er gået over al forventning. Er Rikke så en blærerøv eller var det ren begynderheld?

Rikke har været på vægten i dag, og hun er ikke til at skyde igennem! 3,4 kilo er røget siden kampen om kiloene blev sat ind. Altså, lad os lige slå det helt fast. 3,4 kilo er dampet af siden Rikke for 5 (FEM!) dage siden begyndte kuren.

Har droppet væskerne

Nogle ville mene, at Rikke er lidt af en blærerøv til det der med vægttab. Hun peger dog selv på, at tabet af kilo kan spores i mængden af alkoholiske drikke.

Jeg har ganske enkelt droppet det enkelte glas vin om dagen – og så holder jeg mig også mere eller mindre fra brød.

Rikke har således droppet vin og andre drikke med procenter i, ligesom brød også er røget af madplanen. Hun siger, det er svært, når der bliver bagt pølsehorn til ungerne, men indtil videre ser det ud til at have lykkedes hende meget godt.

Tilbage står vi andre, der kunne lære noget, når der bliver kørt hvidt brød ind til frokost i kantinen.

“Lørdag må jeg godt”

For Rikke er hemmeligheden ikke at stoppe alt det “ulovlige”. Det handler om at finde en balancegang. Så om lørdagen har Rikke en såkaldt ‘cheat day’, der giver hende lov til at snacke lidt søde sager og nyde et glas vin med manden.

Og ellers holder hun sig til at løbe et par gange om uge – gerne i selskab med den dansk-svenske gårdhund, Molly. Hvis – eller når – løbet ikke længere motiverer Rikke til at komme ud i den friske luft og få rørt bentøjet, så står vi, hos Mærk Efter, klar med alternativer.

Under alle omstændigheder, skal Molly ikke snydes, så i næste uge har vi besøg af Molly, så vi kan introducere Rikke og Molly til en omgang hundeyoga – det såkaldte doga. (PS. vi lover, der kommer en video).

Du er nok nødt til at blive hængende lidt endnu for at finde ud af om Rikke så er en rigtig vægttabs-blærerøv eller om det var rent begynderheld.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG