Læs

JANUAR tænker vi mere sundt…..efter DECEMBER...

JANUAR tænker vi mere sundt…..efter DECEMBERS sukkerchok

Ved siden af min kageblog har jeg også http://www.charlottesmadblog.blogspot.dk hvor jeg laver lidt sund nemt hverdagsmad, som kan spises af hele familien. Særligt her i januar måned tænker vi måske lidt over hvad vi spiser, efter en december måned med alverdens søde lækkerier.

Som kontrast til min kageblog har jeg min madblog, med sunde og nemme hverdagsretter – synes DU skal lægge vejen forbi denne, måske SUND mad også kan være lækkert.

            

Du får selvfølgelig her en af mine lækre sunde opskrifter med kylling – en ret jeg er helt sikker på hele familien, børn som voksne gerne vil “sætte tænderne i”

INDISK INSPIRERET KYLLINGERET
Portionen kan sagtens være til 4 personer, selvfølgelig afhænger det af hvor meget du spiser
Det skal du bruge:
600 gr kylling inderfilet
Smør til stegning (skal være rigtig smør)
1 tsk salt
3 fed hvidløg
1 tsk citrongræs
1 spsk karry
Lidt chili efter smag
ca. 1 dl kokosmel
3 dl piskefløde eller madlavningsfløde
Babyspinat til bund
50 gr cashew nødder (helst usaltede) – du kan også bruge mandler
 
Sådan gør du:
Skær kyllingen ud i passende stykker.
Smelt smøret i en gryde og steg kyllingen. Hak hvidløg og kom det sammen med resten af krydderierne i retten sammen med fløde og kokosmel (gem lidt kokos til ovenpå retten).
Lad retten simre i 5-10 min.
Rist cashewnødderne på en tør pande til de får lidt farve.
Sådan serveres retten:
Lav en bund af babyspinat og kom kyllingeretten over. Drys med kokos og cashewnødder.
Klar til at blive serveret
Super lækkert og spicy ret – meget populær i min familie.
Vi elsker jo søde sager, men indimellem er vi også nød til at tænke på vægten og sundhed – jeg er i hvertfald. Disse muffin kan du godt tillade dig at spise, da de er uden sukker og mel.

 

Skulle den søde tand “stadig skrige” efter december måneds SUKKER-CHOK – finder du altså også opskrifter på sunde kager på min madblog – nedenfor får du lige en lille “smagsprøve”.

    

Der bliver ca. 10 Banan-Kokos-Muffin ud af denne portion 
Det skal du bruge:

2 modne bananer
70 gr. Kokosmel
80 gr. Protein-pulver med vanilje eller chokolade smag
300 gr. æggehvide
30 gr. god mørk chokolade
10 gr. Stevia-sukker
2 tsk vanilje-pulver (kan undlades hvis du bruger protein pulver med vanilje-smag)
10 hvide muffin forme

Sådan gør du:
Tænd ovnen på 160 grader varmluft
Mos bananerne i en skål og bland det med kokosmel, proteinpulver, stevia og vaniljepulver.
Røres godt med sammen. Pisk æggehviderne let (ikke helt stift) og bland det i massen.
Hak med mørkechokolade i grove stykker.

Kom papirformene i en muffin-bage-form med plads til 12 stk.
Hæld evt. dejen i formene, da det er en forholdsvis tynd dej.  Du kan sagtens fylde dem godt op da dejen ikke hæver ret meget.
Kom chokoladen ovenpå inden bagning og slå evt formen lidt ned i bordet, så chokolade-stykkerne fordeler sig i hele kagen.

Bag din lækre sunde muffin i ca. 23 min. (kan variere fra ovn til ovn)

Lad dem køle lidt og nu klar til servering.

HUSK hver dag er KAGEDAG – og en er aldrig NOK!!
Tak fordi du læste med en mit blogindlæg – og smid endelig en kommentar hvis du har noget på hjertet – enten her eller på cludvigsen@icloud.com

 


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG