Kolonihavehusbrand: Vidner søges

Lørdag aften udbrød der brand i et kolonihavehus i Mønsterkolonien i Slagelse. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser nu vidner.

Brandfolk fra Slagelse Brand og Redning måtte lørdag aften rykke ud til en brand i et kolonihavehus i Slagelse.

Anmeldelsen er optaget som forsættelig brandstiftelse, der skulle ikke være noget, som kunne selvantænde i det hus eller give anledning til det, siger Stefan Jensen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet formoder derfor, at branden er påsat og søger vidner til episoden.

Ingen vidner

Ifølge politiet var der ingen vidner til branden, da kolonihaveområder er ret øde på denne tid af året.

De kan også meddele af, ingen kom til skade ved branden.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG