Godt nyt til broløbere

Da transportminister Ole Birk Olesen (LA) i efteråret 2017 forbød alle former for motionsløb på Storebæltsbroen – Tour De France undtaget – stod han på mange måder alene med sine holdninger.

Efter lidt betænkningstid er der åbnet op for mulighederne, og det hedder sig nu, at der er mulighed for at indsende en dispensation til Vejdirektoratet. Vejdirektoratet kan efterfølgende indstille til ministeren, hvad de mener, svaret bør være.

Det glæder i de vestsjællandske løbekredse, hvor blandt andre Per Hansen fra Korsør Atletik og Motionsklub glæder sig over den tilsyneladende opblødning.

Det er yderst glædeligt, at der efterhånden kommer lidt sund fornuft ind over beslutningen. Selvfølgelig skal arrangementer planlægges, så de placeres, hvor det er bedst for alle parter. Og naturligvis under betingelser, som gør det muligt for såvel trafik som løbere, sagde Per Hansen til Sjællandske i november 2017.

Broløb: Vi giver ikke op!

Det næste broløb skal efter planen finde sted i 2020 – og i årets nytårshilsen fra arrangørerne bag broløbet bliver det gjort klart, at de ikke har givet op endnu.

Desværre er mange gode argumenter for at tillade fremtidig arrangementer på Storebæltsbroen indtil videre prellet af på vores transportminister, hedder det i nytårshilsnen, der fortsætter – vi har i hvert fald vist, at trafik og motionister godt kan være på broen samtidig uden at hele Danmark går i stå. Vi giver ikke op.

For nu må løbeentusiasterne væbne sig med tålmodighed og i mellemtiden kan de melde sig til Storebælt Naturmaraton.

Læs mere om det på deres hjemmeside: www.naturmaraton.dk

 

Kilde: SN.dk


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG