Læs

Boligmarkedet: Prisfesten flytter til provinsen

Boligmarkedet: Prisfesten flytter til provinsen

På boligmarkedet er prisfesten ved at flytte fra centrum af de store byer og ud i landet. Det viser tal fra både Boliga.dk og Boligsiden.dk.

I flere af de større byer er priserne begyndt at flade ud. Men fordi prisniveauet i forvejen er højt, og formentlig forbliver sådan, er salget flyttet længere væk fra centrum, siger kommunikationsdirektør Birgit Daetz hos Boligsiden.dk og nævner Ringsted og Slagelse som eksempler.

Boligmarkedets udfordring lige nu er dog, at det bugner med penge, men der er få boliger at bruge dem på. For bare fem år siden blev der brugt halvt så mange penge på boligkøb, skriver Boligsiden.

Alene i juni skiftede 17,3 milliarder kroner hænder i forbindelse med handler af danske boliger.

Birgit Daetz peger på de lavere renter, det vil sige prisen på at låne penge, som grunden. Netop på grund af de vedvarende høje priser i de større byer, flytter hussalget ud i provinsbyerne.

Træg boligudbud ved årets start

Der er længere mellem åbent hus-arrangementerne i år end i de seneste mange år, hvis man begynder det nye år med at lede efter en ny bolig, skriver Boliga.dk.

Måler man antallet af boliger i udbud ved årets start, har 2018 det laveste niveau i 11 år. Og der er særligt langt mellem ejerlejlighederne, hvor til-salg-skiltene er de færreste nogensinde målt.


KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG