Er DU “chokolade-elsker”???

Jeg skylder jer denne opskrift, som var som billede på mit første indlæg – så efter mange opfordringer, får i hermed opskrift, som jeg ved I vil elske…. ihvertfald hvis du elsker chokolade.

Denne chokolade-kage er bare så lækker svampet og det gør den helt sikkert ikke dårligere med den lækre chokolade-mascapone-creme på – en kage der “skriger” af chokolade – en Italiensk chokolade mundfuld

Det er nem at lave og så smager den bare rigtig godt – lige en lækker mundfuld for alle CHOKOLADE-ELSKERE!!!!

  

Det skal DU bruge:

KAGEN:
200 g blødt smør (ikke margarine)
200 g sukker
1 tsk. bagepulver
80 g hvedemel
3 spsk. kakao
100 g mørk chokolade mellem 60-70%
3 æg

MÆLKECHOKOLADECREME:
100 g blødt smør
300 g flormelis
200 g mascarpone
200 g mælkechokolade eller mørk chokolade, hvis du er mere til det

PYNT:
1 bakke fine friske Blåbær
1 bakke friske Hindbær
Usaltede pistacienødder (hakkede)
Køb dem evt. ved www.exoticmix.dk – så får du de flotte grønne pistacie-nødder i høj kvalitet

Sådan gør DU:
I opskriften er der nok til en kage til 8-10 personer.
Rør smørret sammen med sukkeret til en ensartet masse. Sigt bagepulver, hvedemel og kakao ned i dejen. Smelt chokoladen, og hæld den i dejen. Tilsæt æggene, ét ad gangen, og pisk godt ind imellem. Smør springformen (str. ca. 22-24 cm) med smør.
Fordel dejen i formen, og bag kagen i en forvarmet ovn ved 175° varmluft i 40-45 minutter.
Lad den køle helt af på en rist.
Pisk smør og flormelis, og tilsæt mascapone. Smelt mælkechokoladen over et vandbad, og rør den i cremen.

Kom den afkølede kage tilbage i formen eller over på et fad, og fordel chokoladecremen over.
Du kan også vælge som jeg har gjort – at dele bunden og komme halvdelen af creme i kagen.

Der er mange måder at komme creme ovenpå, men jeg har valgt at lave rosetter (brugt en tyl 1M).

Lav et hjerte af hindbær og blåbær og drys til sidst med det hakkede “lækre grønne” pistacie-nødder.

God fornøjelse med bagningen – og husk du kan altid skrive til mig på cludvigsen@icloud.com hvis du har nogen spørgsmål til opskriften.

Du kan selvfølgelig se mange flere opskrifter på min blog http://www.charlottescupcakebakery.blogspot.dk

Kagehilsner Charlotte – KAGER FRA HJERTET


Relateret indlæg

KOMMENTARER ER IKKE TILGÆNGELIG PÅ DETTE INDLÆG