Læs

Den ”hurtige mode” løber fra os

Den ”hurtige mode” løber fra os

Mode & udvikling

Moderedaktøren for Financial Times, Vanessa Friedman, har udtalt at hun anser mode og bæredygtighed for at være to uforenelige størrelser: Mode handler i sin natur om konstant at skabe og købe nyt, mens bæredygtighed handler om at bevare. Mange af problemerne skyldes den såkaldte ”hurtige mode”, eller fast fashion, som har været den gennemgående forretningsstrategi for mange store modekoncerner siden 90’erne. Traditionelt udsendte de store modehuse kollektioner to gange om året (sommer og vinter). Denne cyklus er i dag meget kortere, og store tøjkoncerner som Zara kan have produktionscyklusser helt ned til 14 dage. Denne udvikling har naturligvis betydet at vi som forbrugere kan købe tøjet billigt, meget oftere og samtidig skifter det hurtigere ud. I mange vestlige lande er der i dag store udfordringer med udsmidning af tøj, eks. forbruger den gennemsnitlige skandinaviske køber 15 kg. tøj om året, hvor kun 3% genanvendes. I Danmark har Miljøministeriet estimeret at vi årligt kasserer svimlende 24.000 tons tøj. 

Fordi der er så stort vækstpotentiale i genanvendelse, kan cirkulær økonomi være stor del af svaret på branchens udfordringer med affald og overforbrug af resurser. Flere initiativer arbejder i dag med at indsamle og skabe en returordning for tøj og tekstiler, eks. har H&M lavet en indsamlingsordning så forbrugerne kan returnere gammelt tøj i butikken. Et andet opfindsomt eksempel er retursystemet I:CO, hvor man som privat kan indlevere brugt tøj og til gengæld bliver belønnet med points og gavekort til at købe nyt. Også i Danmark arbejdes der på genanvendelse af tøj, eks. arbejder Innovationsnetværket Livsstil på at etablere en industriel tekstilmølle som kan konvertere gamle tekstiler og tøj til nye materialer.

 

 

 

 

 

Gennemsigtighed, social innovation og aktivt forbrug er vejen frem

Som forbrugere vil vi fremtiden kunne spille en langt større og mere aktiv rolle i bæredygtighed. Brugerinddragelse, demokratisering og gennemsigtighed i virksomhedernes kæder af leverandører er megatrends som vinder stærkt frem – ikke mindst takket være internettet. Denne udvikling ses særligt i modebranchen, hvor stadigt flere virksomheder arbejder med at skabe transparens i deres leverandørkæder og produktionsmetoder. Et godt eksempel er tøjmærket Rapunai som lancerede systemet Traceability from Seed to Shop, hvor man som handlende kan skanne prismærket og se en vurdering af hvor bæredygtig varen er. Internettet og mobile applikationer tillader os i stigende grad som shoppere at se hvor og hvordan tøjet bliver produceret, og der findes allerede flere virksomheder som har lagt hele eller dele af deres produktionskæde ud på nettet. 

Et stort skridt i forhold til udbredelsen af bæredygtigt forbrug og transparens vil være indførslen af en fælles mærkningsordning og standard for bæredygtigt tøj, som der allerede i dag arbejdes på i organisationen SAC (Sustainable Apparel Coalition), Der findes i dag en lang række forskellige miljømærker herunder mærket GOTS for økologisk bomuld, Blomsten og Svanen, som er en af de bedste muligheder for at sikre sig at det tøjet er produceret etisk og miljøvenligt. Den universelle standard som SAC arbejder på at indføre har fået navnet HIGG indekset, og skal efter planen kunne tildele alle beklædningsgenstande score en fra 1 til 100 i forhold til hvor bæredygtige de er. Trods den betydning det kan have for måden vi køber ind på, kan indførslen af HIGG indekset dog have lange udsigter – der kan måske gå mellem 10-20 år før det bliver indført.