Erfaringer fra en naturlig fødsel

Jeg har jo både prøvet kejsersnittet (med Ældsten) og den vaginale fødsel (med Mindsten). 

Jeg vil dele lidt ud af mine erfaringer på begge områder, og vi starter med den vaginale fødsel. Ved fødslen med Mindsten gik mit vand 07.30 og jeg havde små-veer kl 08.00. Kl 11.10 blev han født, og det vil jeg nok kalde en hurtig fødsel. Jeg fik et par 2.grads bristninger og skulle have nogen sting, men ellers var alt fint down-under.

Nå. Here goes:

Håndbruseren er din bedste ven. Som i: “Jeg vil giftes med min håndbruser”. Efter at have presset sådan en fedling ud på 4.220 gram på forholdsvis kort tid, var det hele altså ømt og hævet (er det selvfølgelig også hvis man er længere tid om det eller får et mindre barn.)

Man bløder jo efter sådan en fødsel, og det er fuldstændig utænkeligt at tørre sig med toiletpapir – det kunne jo ramme de ømme områder! På barselsgangen har de håndbrusere ved siden af toilettet (indsæt regnbuer, fanfarer og englesang), men når du kommer hjem så kan du med fordel lave en skylleflaske af en gammel 2 liters flaske som du har rengjort og så bore nogen små huller i proppen. Fyld den med koldt vand og et voilá – din egen kone-skyller! Selv tak!

Presseveer er det bedste i verden! Fuck, hvor er det en befrielse at gøre NOGET! Og selvom du føler, at du presser og presser, til du er helt blå i hovedet uden at der sker noget, så fat mod! Der SKER noget. Blev helt forskrækket, da Mindstens hoved blev født. Følte ikke at han bevægede sig det mindste. Og vupti, så var hovedet ude.

Du kan godt komme til at skide på briksen. Og helt ærligt, så er du pisseligeglad i situationen. Jeg ved stadig ikke helt om jeg kom til at gøre det. Don’t know, don’t care.

Apropos at skide. Presseveer føles som om du er ved at skide i bukserne. Igennem hele pressefasen råbte jeg med jævne mellemrum “SUSANNE, JEG SKIDER! JEG SKIDER! JEG SKIIIIIDEEEEEER” og hun så helt køligt på mig og sagde “Du FØDER! Pres så med!”

De stikker en finger i numsen på dig når du har født. Det kom lidt bag på mig (høhø). Havde en ret bramfri jordemoder (som jeg elskede!) og inden hun syede mig, så hun lige op på mig og sagde helt køligt: “Der er ikke nogen nem måde at sige det på, men nu får du lige en finger i røven!”. Ydmygelsen er total, men på den anden side er det da meget fedt at vide at man ikke kommer til at gå og småskide i bukserne pga. løst numsehul. Men bare lige en heads-up! Nu ved I det!

Efterveer føles som rigtige veer. JO, DE GØR!

Din krop har været ude for så vild en kraftsanstrengelse og lige når du får dit fedtede, blodige barn på brystet registrerer du slet ikke, hvor træt du er. Men dagene efter… Oh my lord. Jeg blev påkørt på cykel for et par år siden, og jeg kan helt ærligt sige, at det var samme følelse jeg havde i kroppen. Totalt kørt over.

Man kan forstuve sit bækken. Dét anede jeg slet ikke man kunne, men det kan man altså. Det tog ca. 14 dage før mit var helt væk. Det var virkelig, virkelig slemt de første dage, og jeg kunne vitterligt ikke vende mig sengen uden næsten at tude af smerte.

Man kommer sig hurtigere end efter et kejsersnit. Den her er lidt tricky, for det er naturligvis individuelt! Men i mit tilfælde havde jeg det SÅ meget bedre i kroppen efter den vaginale fødsel ift. hvordan jeg havde det efter kejsersnittet. Min krop kom sig langt hurtigere, min mave trak sig hurtigere sammen, jeg tabte mig hurtigere. Mentalt havde jeg det også meget, meget bedre. Jeg var så stolt over mig selv og min krop! Hvis jeg skulle vælge igen, så vinder den vaginale fødsel anyday!

Nå. Det er så mine 9 punkter om den vaginale fødsel. Hvis I har tilføjelser, så skriv endelig En kommentar, så vi kan udvide listen og hjælpe kommende mødre!


Relateret indlæg