Læs

Et fyrtårn af pædagogisk overskud

Et fyrtårn af pædagogisk overskud

Min mand og jeg forsøger at være håndfaste, konsekvente forældre. Vi mener fuldt og helt, at børn bliver trygge af forudsigeligheden i at hvis en forælder siger noget, så er det sådan det bliver. Og det går oftest også.  Men man har åbenbart også ét standpunkt til man tager et nyt. For det kan fandeme være svært at håndhæve overfor henholdsvis 3,5 årig og 1 ½-årig miniature mennesker, der er helt overbeviste om at sol, måne og stjerner er skabt for deres skyld.

Vores drenge skal have sund kost. Ikke religiøst, ikke 100% sukkerfrit, vegansk eller økologisk. Men almindelig sund kost, der indeholder fuldkorn, mælk, grøntsager og kød. Specielt morgenmaden er vigtig for mig, for det er altså vigtigt hvordan man starter dagen, ikke?

Klip til lørdag morgen, hvor Ældsten har fået øje på en pose med sådan nogen små, klamme boller med creme med det mundrette navn ”Funs” og har sat sirenen på, for dem vil han have, og sure mor siger nej. Jeg sagde nej virkelig mange gange. Nej, nej, nej. Anerkender hans følelse og giver alternativ: Ja, det ville bare være så dejligt med en bolle, men vi spiser ikke e-numre til morgenmad, vel? Du må få et knækbrød med ost på?” Sirenen forsætter – han vil sådan set skide højt og flot på mit indre pædagogiske kompas.

”FUNS”. NU. MOR!

Og så gav jeg efter. Helt ærligt, så orkede jeg ikke at starte dagen med en kamp om cremeboller (fnis!), så han fik sin vilje. Og spiste ikke andet resten af formiddagen. Så meget for at være et fyrtårn af pædagogisk vid og overskud.

Og sådan ender det altså en gang imellem her i huset. Mor eller far giver efter. Og så ser vi på hinanden, og bliver enige om at “DDV” (det, der virker) er vejen frem. Og han får jo faktisk virkelig sund mad ellers. Og vi vil jo bare gerne starte dagen godt. Og bla bla bla. Men i virkeligheden skulle vi jo bare have taget kampen og ladet ungen hyle og spise økologisk fuldkornsknækbrød i stedet.

Men sådan blev det ikke i dag.