Læs

Din krop efter fødslen: 15 ting du ikke får fortal...

Din krop efter fødslen: 15 ting du ikke får fortalt

 

Totalt fedtet mor med verdens mest oprigtige smil

Et par timer efter fødslen af Mindsten, hvor Ældsten er på besøg og ser sin nye lillebror. Her er jeg iført væske i benene og fuglerede på hovedet

  1. Præcis hvor blød ens mave er efter en fødsel/kejsersnit
  2. At du ikke nødvendigvis kan amme de ekstra kilo væk på 3 måneder (har stadig ikke mødt nogen, hvor det er tilfældet)
  3. Du sveder. Overalt. Hele tiden. Under bryster, armhuler, håndflader, mellem lårene.
  4. Du lugter. Fordi du sveder. Og ikke når i bad.
  5. Du taber håret.
  6. Du får grim hud. Alt fra bumser, tør hud, fedtet hud, eksem og udslæt kan ramme
  7. Man kan først rigtig se hvordan strækmærkerne se ud, når barnet er ude
  8. Og nej, du kan ikke forebygge strækmærker. Så drop den der dyre olie og brug de 120 kroner på en caffé latté til overpris og en croissant. Eller en times rengøringshjælp.
  9. Hæmorider kan forekomme. Både under og efter graviditet.
  10. Dine bryster bliver enorme. Altså helt enorme. Silikone-bryster-enorme. De er virkelig flotte. Og ømme. Og så bliver de mere normale igen. Og så stopper du med at amme, og så bliver de lange og flade. Og så bliver de lidt mindre flade, men stadig længere end de var som udgangspunkt.
  11. Du kommer til at tænke tanken: ”Hvorfor kunne jeg ikke lide min krop før jeg blev gravid?! Jeg var et fucking skår! Prøv at se hvor flad min mave er/ fyldigt mit hår ser ud/ hvor slank jeg er i ansigtet.” Dét er virkelig en bitter fornemmelse. For man var jo også utilfreds inden man havde båret og født et barn.
  12. Dine fødder kan vokse helt op til en størrelse. Permanent.
  13. Du kan ikke passe dit tøj. Og hvis du kan, så fuck dig.
  14. Du ser ikke så fed ud, som du selv synes.
  15. Der er noget at gøre. Og efter de første 6 måneders hudløshed og fokus på at lære ikke at ødelægge/tabe/ufrivilligt mishandle barnet og der bliver lidt mere plads til dig, kan du begynde at fokusere på det. Selvfølgelig også før, men tag det nu roligt, ikke? Du skal nok nå det.

Relateret indlæg